Keolis vinder fire års forlængelse af bybusserne i Odense
Den 20. oktober 2020 underskrev FynBus og Keolis en aftale på en fire års forlængelse af deres nuværende kontrakt på driften af bybusserne i Odense. Den oprindelige kontrakt var sat til at udløbe i august 2023, men den er nu forlænget frem til 31. juli 2027.
Keolis skifter 20 eksisterende dieselbusser ud med 20 nye elektriske busser, som vil blive sat i drift i løbet af foråret 2021. Denne nye milepæl bekræfter Keolis’ evne til at samarbejde om den grønne omstilling med trafikselskaberne.
Keolis vil inden levering af elbusserne installere lade-stationer på garageanlægget, samt sørge for at oplære chauffører og værkstedsmedarbejdere i betjening af elbusserne før drift. Prototypen af elbussen ses på billedet i toppen af artiklen.
Hos Keolis’ afdeling i Odense er der i dag godt 250 buschauffører, og når letbanen i Odense går i drift, vil Keolis have mere end 340 buschauffører og letbaneførere i Odense. Med disse kolleger vil vi sammen med FynBus og Odense Letbane udvikle det kollektive trafiktilbud i byen.
Peter Lanng Nielsen, adm. direktør for Keolis siger omkring forlængelsen af kontrakten: ”Vi er utrolig glade for at modtage denne forlængelse af vores kontrakt med FynBus. Vi er samtidig meget beæret over den tillid som FynBus har vist os, og som der samtidig dokumenterer vores stærke samarbejde og kvaliteten af vores drift. FynBus kan stole på, at vi leverer den bedst mulige passageroplevelse, og at vi fortsat vil samarbejde med dem om den grønne omstilling. Det gør vi blandt andet ved at indsætte 20 elektriske busser. Vi har i Keolis stor erfaring med 0-emmisions busdrift fra bl.a. Sverige, Norge, Holland, Frankrig, Canada og USA. ”
For Carsten Hyldborg, der er direktør fra FynBus, er der ved aftalens indgåelse tale om et stort skridt i den rigtige retning: ”Jeg er glad for aftalen med Keolis om både kontraktforlængelse og indkøb af 20 el-busser til indsættelse i Odense i løbet foråret 2021. Det betyder nemlig, at den kollektive trafik fremover vil belaste klimaet og nærmiljøet betydeligt mindre end i dag, at vi er ét skridt nærmere den grønne omstilling og en realisering af regeringens klimamål og at vi fortsætter det gode samarbejde med Keolis.”
Keolis forpligter sig til at hjælpe med omstillingen til grønne energi
I Keolis arbejder vi tæt sammen med trafikselskaber og kommuner - i hele verden - for at omstille den kollektive trafik til en mere bæredygtig transport til gavn for passagerer og miljøet. Nylige succeser har bekræftet Keolis’ rolle som en central aktør i den grønne omstilling indenfor kollektiv trafik.