Keolis indsætter 246 helelektriske busser i Holland
Den 13. december 2020 begyndte Keolis driften af 246 fuldelektriske busser i Hollands østlige provinser, Gelderland og Overijssel, i tæt samarbejde med de offentlige transportmyndigheder. Dette sker to uger efter lanceringen af et stort fossilfrit busnetværk i Norge, og det betyder, at Keolis nu driver Europas største elbusnetværk.
Busnetværket er udstyret med 177 ladestationer, og 750 chauffører er uddannet til at betjene de nye elbusser, og tilbyder beboerne en grøn mobilitet, der er både behagelig og stille.
Denne milepæl øger Keolis’ ekspertise indenfor nulemission og elektrisk mobilitet, samtidig med at det illustrerer selskabets forpligtigelse til at hjælpe de offentlige transportmyndigheder med at navigere i energiomstillingen. Keolis driver i øjeblikket over 4.000 bæredygtige busser over hele verden.
Bernard Tabary, International CEO hos Keolis Group sagde: “Vi er meget glade for at lancere et så stort antal elektriske busser på én gang. Det vil give fordele for både miljøet og livskvaliteten for mennesker i disse provinser. Vi er stolte af at gøre vores del i kølvandet på COVID-19-pandemien ved at hjælpe de to transportmyndigheder med at genopbygge passagerernes tillid og nå deres grønne mål med denne sikre, komfortable nye flåde. ”
Keolis driver nu Europas største elbusnetværk
Det nye elbusnetværk har 120 linjer og 50 stationer, der forbinder 180 landsbyer og fire mellemstore byer – Apeldoorn, Zwolle, Ede og Deventer – med en samlet befolkning på 3,1 millioner.
Det eksisterende dieselnetværk bliver udskiftet med de 246 elbusser. Det forventes, at emissionerne bliver reduceret med 15.775 ton CO2, 5,31 ton kvælstof og 133 kilo fine partikler over elbussernes samlede årlige kørsel på 25 millioner kilometer. Elbusserne reducerer også støjforureningen, da en elektrisk drevet bus kører på mindre end 70 dB mod en dieselbus, der kører på 85 dB.
I de seneste måneder er over 800 ansatte blevet uddannet til at betjene elbusnetværket – 750 som chauffører og 50 indenfor planlægning, logistik, vedligeholdelse, HR, marketing og andre medarbejderstillinger. I mellemtiden er nogle busstationer og depoter blevet opgraderet til at omfatte 27 strømaftagere, og mere end 150 ladestationer er installeret på syv busdepoter til ladningen natten over. En fuld opladning tager 1,5 timer.
Keolis hjælper de offentlige transportmyndigheder med at udfordre energiomstillingen
Keolis er forpligtet til at omfavne mere miljøvenlig mobilitet og støtter derfor de offentlige transportmyndigheder med at udvikle og implementere rene busnetværk, der kører på elektricitet, naturgas, biogas, brint og andre alternative brændstoffer, der er bedre for miljøet og borgerne.
Nulemissionsbusnetværket i Holland er de seneste i en række er nylige eller kommende lanceringer, herunder:
- Holland, hvor koncernen indsatte 14 elektriske busser (7 i Utrecht-provinsen og 7 i Almere) og to brintbusser i Gelderland i løbet af 2019 og 2020
- Norge, hvor de lancerede et fossilfrit busnetværk den 1. december 2020. Netværket består af 138 busser, hvoraf 102 er helelektriske busser
- Danmark, hvor Keolis vandt en kontrakt i april 2020 for hovedsageligt elektriske busser, der kører i Storkøbenhavn fra juni 2021
- Sverige, hvor koncernen vil drive en biodieselbusforbindelse mellem Göteborg og Borås med opstart i december 2021
- USA, hvor Keolis i øjeblikket anvender elektriske busser i Reno, Nevada – Foothill, Californien – Greensboro, North Carolina. Derudover har de netop lanceret et nyt og stort set naturgasdrevet busnetværk i det sydlige Californiens Victor Valley
- Frankrig, hvor Keolis i 2019 bidrog til lanceringen af 100% brintbus rapid transit (BRT)-tjeneste i byen Pau, verdens første for et 18 meter langt BRT-køretøj. Yderligere i 2019 lancerede Keolis Europas første 100% elektriske BRT-service (43 busser) i Amiens.