Keolis vinder sin første jernbanekontrakt i Australien
Den 18. september 2020 blev Keolis’ australske datterselskab, Keolis Downer, tildelt en kontrakt på 1,32 milliarder euro. Keolis har vundet kontrakten til drift og vedligeholdelse af jernbanenettet i Adelaide, Sydaustralien. Det er første gang, at dette netværk administreres af en privat operatør.
Kontrakten træder i kraft den 31. januar 2021 og gælder på nuværende tidspunkt i en periode på otte år, men med mulighed for forlængelse op til 12 år. Som en del af kontrakten vil Keolis Downer levere flere services for passagererne end tidligere.
Corey Wingard – sydaustralsk minister for infrastruktur og transport – udtrykte: ”Dette handler om at levere bedre resultater og et mere moderne offentlig transportsystem for sydaustraliere. Keolis Downer er fokuseret på at gøre offentlig transport til første valg og levere en oplevelse i verdensklasse med en togservice, der er pålidelig, sikker, effektiv og integreret med andre transportformer. Denne kontrakt giver større fordele for passagererne, da Keolis er en operatør med stor jernbaneerfaring, som vil bringe denne ekspertise til Adelaide. ”
Bernard Tabary, international CEO hos Keolis Group siger følgende: “Vi er meget glade for, at regeringen i Sydaustralien har tillid til os. Vi ser frem til at levere bedre togtjenester til beboere og besøgende i Adelaide, forbedre passageroplevelsen og opmuntre flere mennesker til at tage offentlig transport. For at gøre dette muligt, vil vi udnytte vores erfaring og ekspertise inden for vores jernbanedrift i hele Storbritannien, USA og Frankrig. ”
Keolis Downer har været aktiv i Australien i mere end ti år og driver en masse tjenester herunder letbaner, bus, færger, førerløse elektriske køretøjer og nu også jernbane.
Et moderniseret netværk og forbedret passageroplevelse
Dette 131 kilometer lange netværk inkluderer 39 km elektrificeret spor, der betjener 89 stationer, har fire hovedlinjer, som hedder Belair, Gawler, Outer Harbour og Seaford samt tre sporlinjer Grange, Tonsley og Flinders. Derudover består netværket af 92 tog, hvoraf 22 kører elektrisk samt 12 ekstra elektriske toge, som vil blive tilføjet i 2021.
Mere end et årti i Australien
Keolis Downer blev oprettet i 2009 med næste 5.000 ansatte og transporterer mere end 250 millioner passagerer om året i fem stater. I dag driver Keolis Downer Newcastle’s multimodale netværk med letbaner, bus og færger. Newcastle er Australiens første multimodale netværk, der drives af en privat operatør.
Derudover driver og vedligeholder Keolis Downer letbanenetværket i Melbourne, det største og ældste letbanenetværk i verden, Newcastle og Gold Coast samt busnetværk i de tre stater Vestaustralien, Sydaustralien og Queensland.
Keolis konsoliderer sin ekspertise indenfor jernbanedrift over hele verden
Udover Adelaide jernbanenetværket driver Keolis 15 jernbanenetværk globalt med 7.000 km spor i henholdsvis Frankrig (Blanc Argent), Tyskland (i regionen Nordrhein-Westphalia), Holland (provinsen Overijssel og Twente), Storbritannien (omkring London og Wales) og USA (Boston, Washington DC).spertise indenfor jernbanedrift over hele verden
Adelaide jernbanenet i tal
- 131 km langt netværk
- 6 linjer
- 89 stationer
- 92 tog inklusiv 22 elektriske tog
- 4 depoter
- 14,2 millioner passagerer transporteret i 2018