Kontraktforlængelse i Hyderabad i Indien
L&T Metro Rail Hyderabad har forlænget Keolis’ kontrakt om drift og vedligeholdelse af Hyderabads automatiserede metrosystem i yderligere tre år.
Metronetværket blev åbnet for offentligheden i 2017. Det består af tre strækninger og 57 stationer. Det transporterer over 250.000 passagerer hver dag, og er Indiens næststørste netværk.
Offentlig transport skræddersyet til befolkningens behov
Keolis har samarbejdet med L&T siden 2012 og har bidraget til den kontinuerlige forbedring af passagerservicen med hensyn til komfort, passagererinformation, sikkerhed, rengøring samt styring af større begivenheder såsom de meget populære cricketkampe i Indien. De kontinuerlige forbedringer har resulteret i en samlet tilfredshedsgrad på 93% og et samlet procentresultat på 99,5% for punktlighed, hvilket betyder, at Hyderabad-netværket nu er et de bedst vurderede netværk i landet.
Metronetværket har flere specifikke funktioner, som gør det til en moderne transportform i overensstemmelse med brugernes forventninger. Netværket har forbindelse til de vigtigste bus- og togstationer samt universitetsområder og forretningsdistrikter og drift på viadukter. Netværket har udvidet automatisering og en teknologi, der optimerer togfrekvensen under fuld sikkerhed og med et højt punktlighedsniveau. Derudover er 60% af billetterne digitale grundet papirløse betalingsmuligheder til køb af billetter, som blandt andet kan købes ved brug af QR-koder.
I en by med mere end 10 millioner mennesker, hvor mere end 800 nye biler sættes på vejene hver dag, bidrager netværket til en reduktion af rejsetiden for folk i byen, samtidig med at det reducerer biltrafikken. Netværket er også med til at forbedre livskvaliteten for byens indbyggere ved at tilbyde dem et pålideligt og miljøvenligt alternativ til kørsel i egen bil.
Keolis er verdens førende inden for metrodrift
Keolis står for driften af 10 metronetværk på verdensplan. Selskabet opererer blandt andet verdens første metronetværk i Lille i Nordfrankrig, og verdens længste metronetværk i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater samt metronetværket Docklands Light Railway i London i Storbritannien.
Tilsammen har alle Keolis’ metronetværk en længde på 330 kilometer, hvilket gør Keolis til den førende operatør indenfor metrodrift.
L&T – oprindelig et dansk selskab!
Vores kontraktmodpart i Hyderabad er som nævnt L&T Metro Rail. Larsen & Toubro blev grundlagt i 1938 i Bombay (nu Mumbai) af de to danske ingeniører Henning Holck-Larsen og Søren Kristian Toubro.
I virksomhedens indledende periode importerede man europæiske og især danske industrimaskiner, eksempelvis mejerimaskiner fra Silkeborg Maskinfabrik (det senere Pasilac) og køleanlæg fra Atlas, som virksomheden derefter tilpassede til anvendelse i indiske virksomheder.
Virksomheden har senere udviklet sig til et industrikonglomerat, der udover de primære aktiviteter inden for bygge- og anlægsvirksomhed importerer og producerer alt fra daglige husholdningsartikler til nøglefærdige industrivirksomheder, herunder mejerier, cementfabrikker og meget andet. Virksomheden har endvidere etableret en international softwaresektion, der bl.a. udfører opgaver for danske KMD (tidl. Kommunedata).
Grundlæggeren Henning Holck-Larsen blev i 1976 tildelt Ramon Magsaysay Award (også betegnet "Asiens Nobelpris") for den humane måde, han havde indført teknologien til Indien.
I Danmark er Larsen & Toubro repræsenteret ved it-firmaet Larsen & Toubro Infotech LtD på Lyngbyvej i København.