Rejsen mod en grønnere transport
I Keolis står vi aldrig stille. Man fristes ligefrem til at sige, at hjulene altid er i gang. For i Keolis arbejder vi hver dag for at sikre, at vores passagerer får den bedst mulige oplevelse, når de rejser med os.
Som trafikoperatør er vi bevidste om vores store ansvar i forhold til miljø, og vores arbejde med den grønne omstilling er højt prioriteret. Det tager vi naturligvis aktiv del i, og vi sætter altid pris på at tilegne os nye erfaringer og opsamle al den viden, vi kan få på det grønne område. Det er et område, som også afspejler sig i The Keolis Way ”Our Planet”, som er et af vores centrale fokusområder.
Passengers & Innovation Day
I september har hele Keolis Group afholdt Passengers & Innovation Day, som er én af de temadage, som ”The Keolis Way” rammer ind i. En dag, hvor vi fik anledning til at fokusere på, hvordan vi kan forbedre passagerrejsen, og hvordan vi fortsat kan bidrage til et mere positivt aftryk på vores planet ved at skabe innovative tiltag, som skal understøtte den grønne omstilling. På vores temadage kommer vores tre værdier særligt til udtryk: We Imagine, We Care og We Commit.
Grøn transport har været et stort tema for vores september måned i Keolis Danmark. Det er altid et prioriteret fokus for os, men vores temadage giver os en god anledning til at stoppe op og vurdere, om vi er på rette kurs.
Vi har flere steder introduceret nye digitale værktøjer, som bidrager til brændstofbesparelse samt høj sikkerhed og kvalitet i kørslen. Sådanne initiativer vil fortsætte, så vi kan sikre, at vi kører så sikkert og grønt som muligt. Det er et tiltag, der særligt støtter op om den grønne rejse, vi er på, og som bidrager til en mere effektiv og grøn kollektiv trafik.
Vi har ligeledes flere steder benyttet lejligheden til at sætte fokus på vores passagerers oplevelse med bl.a. lokale workshops, hvor målet var at sætte konkrete handlinger på vores forbedringstiltag. Andre steder indsatte vi ekstra kørsel, så alle fik en bedre rejse. Med sådanne ekstrakørsler har vi kunne bidrage til at lette hverdagen for vores mange daglige passagerer.
Besøg fra European Mobility Expo
I september har vi desuden haft besøg af European Mobility Expo, som var forbi Keolis Odense Letbane, hvor vi fik chancen for at fortælle om nogle af vores tiltag hos Keolis i Danmark. Besøget omhandlede især den grønne omstilling, og hvordan Keolis kontinuerligt søger innovative, grønne løsninger. Fx har depotet i Keolis Odense Letbane solceller på taget, et innovativt regnvandssystem til rengøring af letbanetogene, og vi har efterspurgt grønne certifikater, så vi sikrer, at den elektricitet vi bruger til opladning af både letbanetoge og elbusser er genereret fra grønne energikilder. Hvis du er interesseret i at se videoen, kan du besøge vores LinkedIn-profil ved at trykke her.
I rejsen mod en grønnere transport er det værdifulde refleksioner og indsigter, vi gør os, når vi afholder ”The Keolis Way”-temadage. Refleksioner og indsigter, der ikke blot spreder sig på tværs af vores anlæg i Danmark, men som også spreder sig på tværs af landegrænser i hele Keolis-organisationen.