DRIFTSSTART AF KEOLIS ODENSE LETBANE
Den 28. maj 2022 startede Keolis den første passagerkørsel af den nye letbane i Odense. Dagen blev fejret med en officiel åbningsceremoni på Flakhaven i Odense centrum. Her kunne man blandt andre møde transportminister Trine Bramsen og Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel.
Odense Letbane tildelte den 29. november 2018 Keolis en kontrakt, der omfatter drift og vedligeholdelse af letbanen i Odense. Kontraktens varighed er 15 år. Odense Letbane er det andet letbanenetværk i Danmark. Keolis har allerede vist erfaring med letbanedrift i Danmark, da selskabet også er operatør for Danmarks første letbanenetværk, Aarhus Letbane.
Kører hvert 8. minut i myldretiden
Letbanen har en strækning på 14,5 kilometer med en linje og 26 stationer, hvoraf endestationerne er henholdsvis i Tarup og Hjallese. Det tager 42 minutter at rejse med letbanen fra den ene ende af strækningen til den anden, og den passerer hver station hvert 8. minut i myldretiden.
Letbanen kører gennem Odense bymidte og betjener Odense Banegård, universitetshospitalet, IKEA og Odense Universitet. I Hjallese er det muligt at parkere sin bil tæt på E20-motorvejen og tage letbanen videre eller fange en regionaltogsforbindelse.
Formindsker mængden af biler i bybilledet
Odense Letbane forventes at transportere 10-11 millioner passagerer årligt, og derfor forventes den at bidrage til nedtrapning af bilbrug i Odense og omegn til støtte for den lokale bæredygtighedsordning.
Keolis har rekrutteret 80 lokale medarbejdere, hvoraf 52 er letbanefører. Før driftsstart modtog personalet optræning i alle operationelle og sikkerhedsprocedurer.
”I Keolis er vi meget stolte over at stå for driften og vedligeholdelsen af Odense Letbane. Vi ser frem til at tilbyde beboerne i Odense et grønt og sikkert letbanenetværk, som vi håber, vil få flere til at gøre brug af kollektiv transport, og lette mængden af biler i bybilledet.” siger Peter Lanng Nielsen, adm. direktør for Keolis Danmark.
15 år i Danmark
Denne lancering styrker Keolis’ status som operatør af CO2-fri offentlig transport i Danmark og koncernens synlighed i landet. Keolis lancerede i maj 2021 drift af 20 nye elbusser i Odense og 42 elbusser på Sjælland og i Nykøbing Falster. Derudover startede koncernen også driften af 67 busser, der kører på HVO biobrændstof.
Keolis har været til stede i Danmark siden 2007. Koncernen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere og har drift på cirka 550 busser i hele landet. Derudover har Keolis også den daglige drift på letbanen i Aarhus.
Keolis er verdens førende letbane operatør
Med den nye driftsstart af letbanen i Odense, står Keolis lige nu for drift af 26 letbanenetværk i hele verden. Koncernen har 13 netværk i Frankrig og yderligere 13 netværk i resten af verden, herunder Australien, Canada, Kina, Danmark, Norge og Storbritannien.