The Keolis Way Week: En uge i aktiviteternes tegn
”We imagine, we care, we commit”. Vores tre grundlæggende værdier, som alle vægtes højt, og som afspejler sig i og understreger vores daglige og strategiske arbejde.
Når vi i juni måned har afholdt The Keolis Way Week, er det således med de tre værdier i bagagen. Her arrangerer vi forskellige aktiviteter baseret på vores medarbejdere, bæredygtighed, passagerer og partnerskaber.
Formålet med ugen er at styrke vores organisation på netop de fire områder, så vi sikrer, at Keolis fortsat udvikler sig i en dynamisk retning med fokus på kontinuerligt at forbedre vores arbejdsplads og organisation. Selvfølgelig med hele grundpræmissen for vores arbejde in mente: At sikre, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse fra A til B.
Det er altid en fornøjelse at se, hvordan vores medarbejdere rykker sammen i bussen og med stort engagement og iver gør sig umage for at skabe en god og inspirerende uge for alle.
Trivsel i højsædet
Listen over gode tiltag for vores medarbejdere er lang – både i bus og letbane. Den tæller blandt andet skridttæller-konkurrencer, frugtordninger, juicebar med friskpresset juice og frivilligt sundhedstjek. Derudover har vores chauffører kunne give sig i kast med manøvrebane på vores anlæg, hvor kørefærdigheder og afstandsbedømmelse blev testet.
Ugen har yderligere givet anledning til at se ind i resultater og handlingsplaner fra vores trivselsundersøgelser, så vi sikrer et stadigt sundt og godt arbejdsmiljø.
I øjenhøjde med vores passagerer
Vores passagerers oplevelse er ligeledes et vigtigt fokusområde. Derfor har vi været en tur ude på udvalgte busendestationer for at starte dialog om den gode køreoplevelse og uddelt smil, frugt og vand til vores passagerer. Her har vi indsamlet vigtige indsigter i forbedring af passagerrejsen og delt hyggelige stunder med hinanden. Chauffører og passagerer er begge afhængige af hinanden for at skabe den gode oplevelse, og det er et tema, som vi vægter højt, og som har stor betydning for vores chauffører i dagligdagen.
Ved ugens afslutning kunne vi reflektere over, hvilke tiltag vi med fordel kan bringe videre som en fast del af vores hverdag, så vi altid formår at indtænke nye strategiske linjer og bane vejen for en endnu bedre arbejdsplads – for både medarbejdere og passagerer.